lørdag den 11. september 2010

Hjemme dyrket cigarer

Der gik nogle forsøg men pluslig lykkedes det for mig at få spiret en god håndfuld tobaks frø som blev til de mest fantastiske planter.

Den sætter mange sideskud og blomster så det kan godt betale sig at plukke dem på nogle planter for et større og mere homogent udbytte. Men jeg kan godt lide dem som prydplanter :)

Jeg høster bladene nedefra efterhånden som de bliver fuldmodne, og til sidst hele planten med stængel.

Så er der bare tilbage at tørre bladene og rulle en god cigar :)

lørdag den 28. august 2010

Våd flagermus

Kom tilfældigt forbi en regnvands tynde da jeg lagde mærke til noget bevægede sig dernede, ud over myggelaver :)

Til min store skræk viste det sig at være en flagermus der var faldet i og ikke kunne komme op, gud ved hvor mange timer den havde ligget og svømmet rygsvømning der?
Jeg fik den fikset op på et bræt og lagde det så den selv kunne vælge skygge eller sol, det det var tydelig den ville have sol satte jeg den så den kunne få alt det den ville men stadig tæt på skjul. Da den var kommet nok til sig selv så den kunne slikke sig drog jeg videre. Gud ved om den var kommet fra tagrenden og måske skyllet ned?? Håber den har det godt men væk er den i hvert fald.

mandag den 31. maj 2010

Shelter

Havde mange gange havde tænkt på at lave et woodcraft hjørne med tilhørende et shelter, men var også mange gange kommet fra det igen. Men så skulle det være, kick startet af en kammerat der også gik i gang.

Allerede da der var lavet bålplads var det svært ikke at begynde og bruge det :)

I dag blev shelteret så "færdigt", der mangler bare lidt finish :) men indviges det skulle det :)

onsdag den 19. maj 2010

Vækstbænk forsat...

Mistbænken køre forsat men radiserne er allerede begyndt at løbe i stok, men det er ok for nu begynder jeg at kunne få radiser fra friland. Jeg har nu har været selvforsynende med salat og radiser siden 1.maj og det er selvom man selvfølgelig begynder at spise mere af det end normalt :)

Ville lige nå et billede mens der stadig var nogle radiser i, men som i kan se går det godt med salaten der i :)

Sidst på foråret 2010

Så er de fleste tulipaner sprunget ud og det fleste påske liljer afblomstret, så skyndte mig lige at skyde et par billeder.

Nye sjove påskeliljer :) Tulipanerne er også nye da jeg tænkte de stod godt til flagstangen og for at få noget nu når påskeliljerne afblomstre. Alle andre end de ny plantet påskeliljer er afblomstret eller meget tæt på.





Jeg elsker tulipaner og er ved at få en god del nu :)

mandag den 17. maj 2010

Bonsai

Fik lyst til at forsøge mig med bonsai igen, så gik en tur og fandt en måske tre år gammel birk. Den har fået knækket stammen måske det første år, dernæst har den skudt to nye med deres sidegrene og det har fået lov at gro i måske to år, det har givet det en tyk lille stamme på to cm der deler sig, der var ingen rødder synlige og den stod pænt lige op.


Jeg gravede den op, beskar rødder, synliggjorde den øverste del fra jord, plantede den skråt i en potte, "flettede" de to stammer og et par andre grene, bandt dem ned, omviklede en gren med ståltråd og formede den.

Jeg beskar faktisk træet før jeg plantede det for bedre at få en fornemmelse, men det vil jeg normalt ikke anbefale på en birk om foråret men det var meget lidt :)

Når den lige har fået noget hvile har jeg tænkt mig at nippe alle dens blade eller klippe dem over for at få dem til at lave flere og mindre blade så den bliver tættere.

Radiser i vækstbænk

Vil lige hurtigt sige at radiserne i vækstbænken allerede har tendens til at løbe i stok.

tirsdag den 4. maj 2010

Første høst 2010 :)

Salat og radiser i min nye vækstbænk har overhalet dem på friland med flere uger og jeg har kunne lave min første høst til maden :)

Billedet er fra den 09/04 og er selvsået radiser på friland

Billedet er fra den 09/04 og er sået radiser (samme frø som selvsået) og salat i vækstbænk.

Præcist en mdr senere, en lille håndfuld blandet salat og to radiser var hvad jeg nænnede at tag :)

onsdag den 10. marts 2010

Frø bestilling 2010

Må hellere se at få bestilt frø, er så småt gået i gang med at spire og har da også det første kimplanter :)

Først en opgørelse over egen avl og gamle indkøb:

Pastinak
Vintergulerod
Salat
Dild
Persille
Kørvel
Purløg
Radiser
Hjulkrone
Thaibasilikum
Rødbede
Persillerod

Bestilte frø:

Rødbede 'Boltardy'
Saponaria officinalis 'Plena', Sæbeurt
Stevia rebaudiana, Sukkerplante
Pycnanthemum pilosum, Amerikansk Bjergmynte (Ædelmynte)
Nepeta cataria, Katteurt
Monarda fistulosa, Vild hestemynte
Glycyrrhiza glabra, Lakrids
Chamomilla recutita, Vellugtende Kamille
Calamintha nepeta, Bjergmynte
Calamintha grandiflora, Rosenmynte
Barbarea vulgaris 'Variegata', Vinterkarse
Agastache foeniculum, Indianermynte
Agastache aurantiaca 'Navajo sunset'
Stangbønne 'Blauhilde'
Nicotiana tabacum, Ægte tobak
Rodpersille 'Berliner'Porre 'Blaugrüner Winter'
Pibeløg, Allium fistulosum 'Rød'
Kapucinerært 'Blauwschokkers'
Jordbærspinat, Chenopodium foliosum
Frilandsagurk 'Burpless tasty green F1'
Ampeltomat 'Pendulina red'

lørdag den 13. februar 2010

Stadig vinter

Øv det er svært at lave noget på huset eller haven, synes ellers begge dele trænger til at komme lidt videre. Har lige kontrolleret dmi.dk, der er længe endnu til sneen er væk, synes den har været der længe nok, to mdr.